Vi danskere er blevet dygtige til at indrette vore haver og terrasser. Vi gør det hyggeligt med alskens detaljer.
Vi investerer i lækre havemøbler, grill og meget mere, og forsøger kort sagt at gøre det så hyggeligt som muligt inspireret
af vore oplevelser i det varme, sydlige Europa.
Markiser er en naturlig del af denne sammenhæng. De beskytter mod den bagende sol i dagtimerne, og beskytter mod duggen om aftenen så vi kan sidde ude et par timer længere. Har man en lun krog, holder markisen også på varmen og aftenen bliver yderligere forlænget.
Markiser beskytter også møbler og tæpper mod sollyset. Disse lider stor overlast når de udsættes for solens stærke stråler.
Sidst men ikke mindst nedsætter markiser rumtemperaturen i de rum som er afskærmet. Det er ikke mindst en fordel i soverummene. Vi kender sikkert alle til hvor vanskeligt det er at holde rumtemperaturen på et acceptabelt niveau efter en dag med høj sol.
Markiser er en stor familie af produkter til solafskærmning af alle typer bygninger fra kontor, butik og privat.
Der er 3 hovedgrupper: Knækarmsmarkiser, faldarmsmarkiser og screens ("udvendige rullegardiner").
Knækarmsmarkiser anvendes især til butikker og til overdækning af terrasser. Faldarmsmarkiser bruges til mindre vinduer med små udfald, derfor især til kontorer og små vinduer på privatboligen. Screens anvendes oftest på erhvervsejendomme.
Der er masser af inspiration at hente i vort showroom. Kontakt os for en rundvisning.